Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Overnatning

KongresKompagniet har i forbindelse med kongressen booket et antal værelser på udvalgte hoteller i nærheden af kongressen.  Hotelværelserne bookes sammen med registreingen og tildeles efter først-til-mølle princippet. Afregning sker direkte til hotellet ved afrejse.   

 

Se nedenfor for yderligere information om hotellerne. 

Radisson BLU Scandinavia Aarhus

Radisson Blu Scandinavia Hotel er en del af Skandinavisk Kongrescenter Århus og ligger i hjertet af byen. Radisson Blu Aarhus tilbyder værelser indrettet i tre forskellige stilarter, alle med aircondition. Samtlige værelser har fladskærms-tv med kabelkanaler, minibar og værdiboks.

La Pyramide Restaurant, Bar & Lounge ligger under hotellets glaspyramide og serverer lettere, internationale anretninger i uformelle omgivelser. Restaurant Scenario byder på imponerende, skandinavisk morgenbuffet.

Den Gamle By ligger 10 minutters kørsel fra hotellet, og ARoS Aarhus Kunstmuseum og Musikhuset Aarhus er de nærmeste naboer. Aarhus Hovedbanegård ligger i gåafstand til hotellet.   

www.radissonblu.com/en/hotel-aarhus

Scandic the Mayor

Scandic The Mayor Hotel ligger 120 m fra Århus Hovedbanegård og har sauna, fitnesscenter og gratis wi-fi. Strøget ligger 5 minutters gang fra hotellet.

Samtlige værelser på Scandic The Mayor Hotel har skrivebord og fladskærms-tv med satellitkanaler. Badeværelset har bruser og hårtørrer. Nogle af værelserne har desuden et opholdsområde.

Mayor Hotel har døgnåben reception og en bar, og der tilbydes desuden bagageopbevaring.

http://best-western-the-mayor.aarhus-hotels.com/da/

Wakeup Aarhus

Wakeup Aarhus er et nyt prisbilligt designhotel beliggende midt i Aarhus C ved Bruuns Galleri. De minimalistiske linjer giver hotellet et flot og moderne udtryk, og indretningen bidrager til en helhed, hvor æstetik og detaljer er i fokus. Prismæssigt er Wakeup Aarhus et 2-stjernet hotel, men faciliteter og service er i klasse med en 3-4 stjernet hoteloplevelse.

Wakeup Aarhus har 315 værelser – alle med aircondition, TV, arbejdsbord og gratisk Wi-Fi. Hotellet har desuden egen morgenmadsrestaurant, hvor der hver morgen serveres en lækker morgenmadsbuffet.

https://www.wakeupcopenhagen.com/the-hotels/aarhus/mp-bruuns-gade/#/search